Enevoldgaard
Mastrikel nr. 29 - Enevoldgaard
Enevoldgaard var en del af en tvillinggård beliggende I Sønderby By. I 1776 blev den sammen med 2 andre gårde (Strandlyst og Strandlund) udflyttet til Sønderby Bjerge. Fra de 3 gårde blev udflyttet til flere gårde kom til i Sønderby Bjerge, gik der 42 år, og dermed må det have været en ensom tilværelse at bo herude dengang.

Gammelt billede af Enevoldgaard. Bemærk stråtaget, lokummet ude bag stuehuset og den flotte velanlagte have. I dag er haven noget mindre, da både frugthaven bagerst samt meget af den forreste den ved indkørslen er inddraget til hestefold.
Beboere på Enevoldgaard
1664: Jens Sørensen
1704: Peter Drud gift med Mette Andersdatter Bomand
1719: Jens Pedersen gift med Anna Hansdatter - fæster gården da Peter Drud i armod fragår
1742: Hans Jensen (1721) søn af Jens Pedersen fæster gården og giver 85 sletdaler i indfæste. Gift med Maren Eriksdatter (som var datter af Erik Nielsen der boede i den anden tvillinggård!)
1749: Hans Enevoldsen fra Bukkerup fæster gården og ægter enken efter Hans Jensen - Maren Eriksdatter. I hans tid blev gården udflyttet - og derfra kommer navnet Enevoldgaard.
1784: Erik Hansen Enevoldsen (søn af gården) fæster gården. Er gift med Karen Hansdatter - og de får 11 børn.
1831: Jens Eriksen fæster gården. Gift 1. gang med Maren Hansdatter - de fik 6 børn. Maren Hansdatter døde i marts 1839 og i november 1839 giftede hans sig med Marie Hansdatter og fik med hende 5 børn.
1863: Brødrene Niels og Rasmus Jensen (begge ugifte) arvede gården og søsteren hold hus for dem.
1916: Gården blev solgt til Jens Jørgen Hansen fra Ebberup
1920: Gården blev solgt til Rasmus Jensen Storm
1926: Gården blev solgt til Valdemar Christian Hansen
1928: Anna Augusta Elisabeth Huus. køber gården.
1937: Marius Jørgensen, Villestofte ( Lisbeths farfar) køber gården for 48.000 kr.
1970: Tage Jørgensen (Lisbeths far) overtager gården.
2007: (1. jan) Lisbeth Jørgensen overtager gården.
Vurderingsforretning
Fra Anna Augusta Elisabeth Huus overtog Enevoldgaard i 1928 ligger jeg inde med papirer på en "Vurderingsforretning".

Af disse ses følgende:

Enevoldgaard ligger ca. ½ Mil fra Ebberup jernbanestation og ca. 3/4 Mil fra Assens.
Stuehus er opført dels af grundmur og dels bindingsværk med tag af strå og indrettet med 7 værelser samt entré, køkken og bryggers. God og sund beboelse med elektrisk lys indlagt.
Vand haves i brønd i gården og ved bygningerne er en have hvori avles de fornødne køkkenurter til husets forbrug.
Agermarker består af 50 tdr land med en mulddybde fra 30 - 60 cm. Hovedsageligt muldjord med lerunderlag.
Besætningen består af 4 heste, 0 plage, 7 køer, 1 tyr, 4 stk. ungkvæg, 0 kalve, 0 får, 23 svin og 50 fjerkræ. Besætningen blev værdisat til 9000,- kr.
Hestene er på græs 3 mdr. om året og kvæget græsser ude 5 mdr. om året.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE