LUXOR, Egypten 3. - 10. januar 2010
Vi rejste med Atlantis rejser, og boede på det skønne hotel Maritim Jollie Ville. Et rigtig godt sted, med fantastisk morgen- og aftenbuffet, skønne pools med kig ud over nilen, egen minizoo, værelser i et-plans bungalows med GOD plads og egen terrasse, så alt i alt et perfekt sted til børnefamilier ;-)
Da Sara jo ikke var så meget til udflugter splittede vi os lidt op. Vi var alle tre ude og se Luxor - og Karnaktemplet, Peter var i kongerne og dronningernes dal og jeg var på ballonsafari og dromedar-ridt.
Ud over det tog vi hver dag en tur ind til byen. Enten via hotellets lille båd-taxi på Nilen, eller med shuttlebus. Hjem tog vi så enten en taxi eller en hestevogn.
Vi følte os meget tilpas, - selv i bazaren i byen følte vi os slet ikke overfaldet. Vi gik rundt alle steder, - også i den del af byen som ikke var "turist-delen", - og vi følte os trygge overalt. Men, må sige at egypterne også er meget glade for børn, for der er ikke grænser for hvor meget Sara kunne charmere sig til. Selv i lufthavnen hvor de ville tjekke vores store taske som indeholdt barnevognen.... Men, da jeg sagde at det var til Sara, så var det hele ligemeget ;-)
Alt i alt en fantastisk tur, og vi drømmer os allerede tilbage!